Land of Hope and Glory

Omslag til Land of Hope and Glory fra 1902
Land Of Hope And Glory sunget af Clara Butt i 1911

Land of Hope and Glory er en britisk patriotisk sang som bruges ved officielle og halv-officielle anledninger over hele Commonwealth of Nations, i nogen grad også i USA. Den er specielt kendt som fast repertoire under den traditionelle koncert "The Last Night of the Proms", og er længe blevet brugt som kendingsmelodi for Det konservative parti i Storbritannien. Værket er skrevet af Edward Elgar i to etaper, 1900-1901, og i 1902.

Melodien til sangen er hentet fra den første march i Elgars Pomp and Circumstance (1901). Værket blev skrevet på opfordring af kong Edvard VII, som fortalte Elgar, at melodien ville blive en storartet sang. Da Elgar senere blev bedt om at skrive et værk til kongens kroning, omdigtede han det foreslåede tema til dette brug i 1902. Han lod digteren A.C. Benson skrive den patriotiske tekst, som i nogen grad afspejler imperiets fremgang og vækst, jf. boerkrigen i Syd-Afrika.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy